Jul 2019: Furesøvej

2019-12-01

Hos Annie og Steen, blev holdt i februar 2020, da gamle mennesker har kalenderen fuld! Steen er mester i skumle planer med os, så indbydelsen lød på mødetid 13.45 og dresscode træningstøj! Forskellige spekulationer om, hvad det nu var, vi skulle udsættes for. Der var godkendte afbud til de indledende øvelser fra Gitte, Bjarne & Annie, så med tre mand down, førte Steen de resterende seks til Furesøbad, hvor Michael i Kano og Kajaklubben ventede inde blandt alle de møj laaange kajakker, der overvintrede der.

Hr. og Fru P. fik straks nervøse chicks og flashback til Trenen å 2016. Men heldigvis var det ro-maskiner - på land - vi fik en fin introduktion til af Michael. Da vi var blevet godt varme i rumpe, lår og arme fik alle pulsen godt op i det rød/lilla felt i den afsluttende par-match, ældst sammen med yngst osv. Den lange blev meget lang til sidst, og fik padlet sejren hjem sammen med fr. P.

Hjemme igen på Furesøvej mødte de sidste tre ind kort før spisetid. Steen havde dog endnu en udfordring til os. Kahoot - hvem havde hørt om det før? Hr. P´s hjernemuskler viste sig at være i bedre form end hans lårmuskler, så denne digitale kampsport vandt han. Så havde vi gjort os fortjent til mad. Lækker tapas, gullasch, kartoffelmos og vafler med is. Og vanen tro gik diskussionerne lystigt, og tror nok Kell & Steen påtog sig at bringe os til Dublin i september. Det var rigtigt sjovt og hyggeligt.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang